Fra 6.148,- DKK
Denne tur er let med korte etaper og masser at se - derfor er turen også meget velegnet til familier med børn.
Du starter og slutter i København, verdens cykelhovedstad. Kom og se selv og vær en del af det! At opleve København på cykel er noget helt særligt.
Se Amalienborg, hvor vores Dronning Margrethe bor, Den Lille Havfrue, forlystelsesparken Tivoli og “Strøget”, en af de længste gågader i verden.
Nord for København cykler du gennem det fashionable og royale Nordsjælland, hvor du kan se slotte, skønne naturområder og idylliske landsbyer. Dele af ruterne vil føre dig gennem Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Du cykler langs vidunderlige kyster (husk at tage badetøjet med), forbi charmerende marinaer, og du får mulighed for at tage på en lille cykelrundtur i Sverige.
Det er en meget afslappet og sikker cykeltur med masser af dejlige picnicsteder, charmerende strande og en masse attraktioner for både børn og voksne.
Dagsprogram:
Dag 1: Ankomst og check-in på hotel i København.
Efter check-in er det tid til at udforske Købehavn, med Nyhavn, Strøget, Amalienborg og Tivoli inden for gåafstand.
Overnatning i centrum af København.
Dag 2: København - Hørsholm. Ca. 36 km
Du starter dagens cykeltur med at cykle gennem København - en fantastisk start på din tur. Undervejs kommer du forbi Langelinie og Den Lille Havfrue, inden turen går nordpå langs kysten mod Hellerup og Klampenborg. Ved Klampenborg kan du holde en pause og tage en svømmetur fra Bellevue strand.
Herefter fortsætter cykelturen gennem Dyrehaven, de tidigere kongelige jagtmarker, hvor du cykler på fredelige stier omgivet af århundreder gamle træer og passerer nysgerrige hjorte. Her ligger også ”Bakken”, verdens ældste forlystelsespark, hvor du kan stoppe for en forfriskning, spise frokost og tage en tur i rutchebanen. Herfra følger du Strandvejen langs kysten, inden du når dit hotel i Hørsholm.
Overnatning i Hørsholm.
Dag 3: Hørsholm - Helsingør. Ca. 20 km
I dag cykler du langs kysten hele dagen. Du cykler nordpå langs Strandvejen med smuk udsigt over Øresund med kig til Sverige. Undervejs cykler du forbi imponerende villaer, små butikker og dejlige steder at slappe af.
I Rungsted kan du besøge huset, der tilhørte Karen Blixen, der bl.a. er kendt som forfatter bogen "Mit Afrika", der også er blevet filmatiseret. I Humlebæk kan du besøge museet for moderne kunst “Louisiana”, berømt ikke kun for sine udstillinger, men også for sin smukke arkitektur og beliggenhed.
Du ender i Helsingør, og efter en nem dag på cyklen ønsker du måske at tilbringe eftermiddagen på at besøge den gamle bydel med det imponerende Kronborg Slot, kendt fra Shakespeares skuespil "Hamlet".
Overnatning i Helsingørområdet.
Dag 4: Helsingør og rundtur i Sverige. Ca. 40 km.
Hvis du gik glip af Kronborg Slot i går, har du chancen i dag. Kronborg blev i år 2000 optaget på UNESCOS verdensarvsliste.
Dagens højdepunkter kan være M/S Museet for Søfart, hvor du kan få indblik i Danmark som søfartsnation fra det 15. århundrede. Museet er listet af New York Times som blandt de “52 steder at opleve i 2014”.
Du kan også tage cyklen med færgen til Helsingborg i Sverige og cykle en rundtur på ca. 35 km langs kysten til strande og små fiskerlandsbyer og tilbage gennem de svenske skove og marker.
Overnatning i Helsingørområdet.
Dag 5: Helsingør – Hillerød. Ca. 44 km/ 54 km
I dag kan du besøge 2 af de smukkeste slotte i Danmark. Du starter dagens tur med at cykle langs Sjællands nordkyst til Hornbæk, der er en lille fiskerby med fristende steder at holde pause og hoppe i havet.
Turen fortsætter mod Hillrød, langs en af de dybeste søer i Danmark. Hvis du vil besøge Dronningens sommerresidens Fredensborg Slot, kan du udvide turen med ca. 10 km. Gå en tur i parken, hvis dronningen ikke er hjemme. Det er et smukt "eventyrslot" fra 1700-tallet med et unikt interiør.
Ligen inden du ankommer til Hillerød by, cykler du langs Frederiksborg Slotssø med sin perfekte beliggenhed ved søen.
Overnatning i Hillerødområdet.
Dag 6: Hillerød – København. Ca. 38 km
På vej mod syd mod København cykler du gennem idylliske landskaber, dejlige skove og vådområder med et rigt fugleliv.
Du vil blive imponeret af den rige natur i et tætbefolket område tæt på hovedstaden. Du vil blive overrasket over, hvor let det er at cykle fra det grønne Nordsjælland til Danmarks hovedstad.
Mens de første 18 km mod Farum er på snoede stier og mindre veje, er de sidste 20 km på den nye ”supercykelsti”, der bringer alle pendlercyklisterne til København. Når du kommer til Nørrebro, som er et af de mest farverige kvarterer i København, må du sænke farten og være opmærksom på de mange cyklister, der har kursen mod Københavns centrum.
Overnatning i centrum af København.
Dag 7: Check-ud
Hjemrejse eller benyt lejligheden til at blive et par ekstra dage i København.
Periode
Søndage (ankomstdag):
Fra søn 22. maj 2022 - søn 04 sep. 2022
(seneste ankomstdag)
For grupper på mere end 8 personer er det muligt at ankomme på anden dag i ugen. Bemærk venligst, at prisen kan blive højere.
Overnatning:
Overnatning i komfortable værelser på 3-4* hoteller, inkl. morgenmad.
Alle værelser har ejet bad/wc.
Periode
Søndage (ankomstdag):
Fra søn 22. maj 2022 - søn 04 sep. 2022 (seneste ankomstdag)
For grupper på mere end 8 personer er det muligt at ankomme på anden dag i ugen. Bemærk venligst, at prisen kan blive højere.
Overnatning:
Overnatning i komfortable værelser på 3-4* hoteller, inkl. morgenmad.
Alle værelser har ejet bad/wc.
Priser
Sæson 2022
Overnatning:
Inkluderede ydelser:
Cykler:
Cykelleje inkluderer en cykellås, en vandtæt cykeltaske.
Pr. værelse: Et reparationssæt, en cykelpumpe og en GPS.
Levering / aflevering af cykel:
På dit hotel i København.
Ekstra nætter, København:
Cykelferie på Sjælland, inkl. København
Det Bedste af Nordsjælland - 7 dage
Det Royale Sjælland, København og Sverige - 7 dage
Cykelferie i Jylland
Cykelferie på Fyn
Det Sydlige Fyn og Ærø - 7 dage
Fyn Rundt, inkl. Odense - 8 dage
Det Sydlige Fyn og Nærliggende Øer Stjernetur - 7 dage
Cykelferie på Møn
Pilgrimscykling på Camønoen - 4 dage
Pilgrimscykling på Camønoen - 7 dage
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes CVR: 37565997 Brostykkevej 61, 2650 Hvidovre, Danmark