Fra 12.195,- DKK
Smag på Fyn cykelferien er en nydelsestur, hvor vi undervejs på turen guider jer til en lang række af smagsoplevelser, så I virkelig får mulighed for at få smagt på Fyn.
Efter dagens cykeltur kan I på dagenshoteldesuden glæde jer til en lille goodiebag indeholdende en smagsprøve fra Fyn. Smag på Fyn-turen er ikke bare smagen af Fyn, men en tur for alle sanserne.
Har du lyst til at udforske øerne og områderne omkring Svendborg, Faaborg, Assens (Gl. Avernæs) og Middelfart og opleve ekstra langsomt? Så er dette turen for dig.
På denne tur er ekstra overnatninger i de byer, hvor vi naturligvis har flere interessante turforslag hvert sted.
Dagsprogram:
Dag 1: Ankomst til Odense
Efter ankomst og check-in på dit hotel, der ligger midt i det historiske H.C. Andersen-kvarter med brostensbelagte gader, er det tid til at gå på opdagelse i den hyggelige og spændende by Odense.
Her finder du et stort udvalg af butikker og restauranter, der tilbyder velsmagende, sund og lokalt dyrket mad, der er blevet kendt under sloganet: “Smagen af Fyn”.
Hvis I har bestilt cykler, står de allerede på hotellet, så I kan vælge at cykle en tur i den meget cykelvenlige by.
I velkomstpakken, som I får udleveret på hotellet, giver vi forslag til ture rundt i byen.
Overnatning i Odense.
Dag 2: Odense til Nyborg. Ca. 36 km
Du cykler mod øst ud af Odense og tværs over Fyn og rammer Nyborg, Danmarks Riges Hjerte, hvor historien og nærheden til havet spiller så stor en rolle.
I Nyborg venter et hotel med udsigt på dig.
Overnatning i Nyborg.
Dag 3: Nyborg til Svendborg. ca. 56 km
Med solen over Storebælt tager du afsked med Nyborg og cykler igennem frugt- og bærlandet, Østfyn.
Du vil møde flere slotte og herregårde inden du nord for Svendborg igen følger havet ind mod dit hotel, der ligger i vandkanten.
Overnatning i Svendborg
Dag 4: Svendborg om omegn
Hotellet ligger perfekt i forhold til at besøge Svendborg by eller gå eller cykle langs Svendborg Sund. I kan også tage med M/S Helge på rundtur i Svendborg Sund og tage cyklen med på skibet for at stå af ved Valdemars slot på Tåsinge. Tåsinge er en skøn ø, der foruden Valdemars slot rummer kærlighedshistorien om Elvira Madigan og Sixten Sparre og den hyggelige skipperby, Troense.
Det er også en dejlig oplev langsomt oplevelse at besøge en ø i det sydfynske ø-hav.
Fra Svendborg kan I tage færgen til Drejø, Skarø eller Hjortø.
Overnatning i Svendborg
Dag 5: Svendborg til Faaborg - via Ærø. Ca. 21 km
Dagen starter med, at du tager færgen fra Svendborg til Ærø.
På Ærø ligger bl.a. byen Ærøskøbing, der emmer af charmerende atmosfære med sine smalle brostensbelagte gader, farverige huse og stokroser overalt. På byens torv kan du nyde en drink eller frokost i skyggen af gamle træer. Stilheden og den rolige atmosfære har en helt speciel beroligende effekt, og man føler sig hensat til det 19. århundrede med masser af tid til nydelse.
Overalt på Ærø finder du gårdbutikker, hvor du kan købe hjemmedyrket frugt, grøntsager og honning.
Ærø har også sit eget bryggeri samt egen produktion af is og chokolade.
Undervejs kan du besøge den historiske herregård Søbygård, der har en spændende kunstudstilling.
Om eftermiddagen er det tid til at tage færgen fra Søby til Faaborg.
Dagens hotel kan være et badehotel i vandkanten, et charmerende byhotel eller et slotshotel.
Overnatning i Faaborg
Dag 6: Faaborg og omegn
Start dagen med at tage badekåben på og gå den korte tur til havet for en dejlig frisk start på dagen.
Dagen indbyder til udflugt til Svanninge bakker eller besøg i Horne land, hvor der ligger dels et par vingårde og dels den lille havn og skov ved Dyreborg, hvor H. C. Andersen plukkede blomster til hans ulykkelige kærlighed Riborg Voigt.
Men I kan også tage ud i det sydfynske ø-hav og besøge en af øerne Lyø, Avernakø eller Bjørnø. Færgen sejler lige fra Faaborg havn.
Overnatning i Faaborg.
Dag 7: Faaborg til Helnæs, Assens. Ca. 32 km
Efter en dukkert i havnebadet og morgenmad på torvet i Faaborg er det en forholdsvis kort dagstur gennem den bakkede sydfynske natur frem mod næste destination, en perle på turen.
Overnatning i Helnæs, Assens.
Dag 8: Helnæs og omegn.
I er omgivet af hav og park med masser aktiviteter og med udsøgt gastronomi i hotellets restaurant.
I kan vælge at nyde hotellets beliggenhed og mange aktiviteter, eller I kan udforske den nærliggende spændende halvø med galleri og skøn natur. Assens by med dens spændende museums-udstillinger lokker også.
Overnatning Helnæs, Assens.
Dag 9: Helnæs til Middelfart. Ca. 61 km
I må sige farvel til jeres lille paradis, men fortvivl ej for rejseruten i dag og jeres destination i Middelfart med et helt ualmindeligt velbeliggende hotel ved Lillebælt, er endnu en oplevelse.
Overnatning i Middelfart.
Dag 10: Middelfart og omegn
Middelfart byder på flere muligheder for oplevelser. I kan tage på keramikmuseet CLAY, guidet tur/Bridgewalking øverst oppe på den gamle Lillebæltsbro eller hvalsafari i Lillebælt, som er berømt for dets mange marsvin, der leger i den stærke strøm.
Overnatning i Middelfart.
Dag 11: Middelfart til Odense. Ca. 60 km
Inden I forlader Middelfart og hotellet medudsigten til to broer og marsvin i Lillebælthar I et par unikke oplevelser at vælge imellem. Hvad med f.eks. at Bridgewalke på den gamleLillebæltsbro?
Turen til Odense går igennem det kystnære nordfynske sommerland og følger skov og nedlagte jernbanespor.
Overnatning i Odense.
Dag 12: Check-ud og hjemrejse
Efter morgenmaden er det tid til hjemrejse.
Tilvalg.
Vi kan varmt anbefale at forlænge cykelferien med et par dage i Odense for at udforske mere af den historiske by. Du kan fx besøge H.C Andersens museum og Den Fynske Landsby. Odense byder også på charmerende gader, grønne parker og gallerier.
Periode
Søndage (ankomstdag):
Fra søn. 11 maj 2024 - søn. 15 sep. 2024 (seneste ankomstdag)
Overnatning:
Overnatning i komfortable værelser på 3-4* hoteller, inkl. morgenmad.
Alle værelser har ejet bad/wc.
Priser
Sæson 2024
Overnatning:
Inkluderede ydelser:
Cykler:
Cykelleje inkluderer en cykellås, en vandtæt cykeltaske. Pr. værelse: et reparationssæt, en cykelpumpe og en GPS.
Ekstra nætter i Odense før/efter cykelferien:
Middag hos en lokal familie i Svendborg:
640,- DKK per person
Prisen inkluderer:
Læs mere om dette enestående arrangement her.
Cykelferie på Sjælland, inkl. København
Det Royale Nordsjælland og København - 7 dage
Cykelferie på Fyn
Det Sydlige Fyn og Ærø - 7 dage
Det Sydlige Fyn og Ærø - 4 dage
Fyn Rundt, inkl. Odense - 8 dage
Det Sydlige Fyn og Nærliggende Øer Stjernetur - 7 dage
Cykelferie på Møn
Pilgrimscykling på Camønoen - 4 dage
Pilgrimscykling på Camønoen - 6 dage
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes CVR: 37565997 Brostykkevej 61, 2650 Hvidovre, Danmark