Fra 2.669,- DKK (sæson 2025)
Nyd en cykelferie, hvor du bor på samme charmerende hotel i 5 nætter. Derved får du mere tid til at slappe af og kan koncentrere dig om at nyde hver dags cykeltur uden at skulle pakke bagage ned og op.
De daglige ruter fører jer til de mange områder af Møn og den nærliggende bilfrie ø Nyord. I cykler gennem skove, små rolige landsbyer og gennem åbne landskaber med en fantastisk udsigt til Østersøen. Både Møn og Nyord er blevet udpeget som den første dark sky park og område i Norden. Det uforstyrrede nattemørke giver dig enestående mulighed for at opleve en himmel fuld af stjerner og Mælkevejen på tværs af himlen.
Dagsprogram
Dag 1: Ankomst i Stege
Tjek ind på jeres hotel fra kl. 14.00, hvor I får udleveret jeres turmateriale. I er også velkomne til at ankomme tidligere og lade jeres bagage står i receptionen for at have mere tid til at udforske Stege.
Hop cyklerne og oplev nærområdet og den hyggelige gamle handelsby Stege, der byder på hyggelige smalle gader i Stege med butikker, museer, gallerier og caféer.
Dag 2: Kong Asger's Høj - ca. 27 km
Efter morgenmaden cykler I i vestlig retning. På en del af dagens rute cykler I tæt på kysten med en fantastisk udsigt over Østersøen og det mønske landskab. På et tidspunkt drejer I væk fra kysten og ankommer til Kong Asgers Høj. Fra Toppen af højen kan I nyde en helt utrolig 380 graders udsigt over området. I kan også gå ind i gravhøjen, som er en af de største gravhøje på Møn og regnes for en af de fineste i Danmark.
På vejen tilbage til Stege cykler I forbi åbent marklandskab og gennem små idylliske landsbyer.
Dag 3: Møn's Klint. ca. 44 km
Efter en dejlig morgenmadsbuffet, pakker I cykeltaskerne og begiver jer ud på denne dags længere tur, der tager jer tværs over Møn til Møns Klint - de berømte hvide klipper på Møns fjerne østkyst. Her kan I besøge Geocentret og lære og lege jer igennem Danmarks forbløffende fortid - 70 millioner år tilbage i tiden.
Vi anbefaler, at I også tager trapperne ned til stenstranden for foden af klinten. Herfra har I den mest fantastiske udsigt op til de hvide klipper, og måske er I heldige at se en af sælerne, der nyder at komme her for at tage et hvil.
Dagens rute tager jer også forbi flere gravhøje fra bronzealderen. Her kan I stoppe og nyde udsigten over denne del af Møn. Stop ved Liselund, et fint lille slot fra 1700-tallet, bygget i neoklassisistisk stil. I den tilhørende have kan I nyde en stille stund, inden turen går videre gennem et meget specielt område med sjældne orkideer, der vokser her på grund af den kalkholdige jord.
Tilbage i Stege, er det tid til at nyde en dejlig middag oven på dagens tur og mange oplevelser.
Dag 4: Den bilfrie ø Nyord. ca. 29 km
Efter en dejlig morgenmad, pakker I cykeltasken og starter cykelturen mod Nyord. Dagens rute fører jer forbi Stege voldanlæg, gennem Udbyskov og Ulvshaleskov. Inden I cykler over broen til Nyord, kan I stoppe ved fugletårnet, hvor I fra toppen kan udforske det lokale fugleliv og nyde den smukke udsigt over Stegebudten.
I den lille charmerende Nyord landsby, hvor tiden synes at stå stille, kan I købe lokalt produceret marmelade eller snaps fra en af gadeboderne. Så husk at medbringe kontanter eller adgang til MobilePay. Tag en pause og jeres frokost på Camøno-bænken ved Nyord Havn, inden I cykler tilbage til Stege langs kysten og forbi nysgerrige græssende køer.
Efter en mere afslappet dag på cyklen, bliver I måske fristet til at forkæle jer selv med en dejlig 3-retters middag på en af de lokale restauranter i Stege.
Dag 5: Det sydlige Møn og Østersøen. ca. 33 km
I dag går turen til området syd for Stege, syd om Stege Nor, gennem små landsbyer med udsigt over Noret. Stop ved det historiske gårdhus Museumsgården - i dag et museum - og nyd jeres frokost i en af de hyggelige kroge i den dejlige bondegårdshave.
På dagens rute cykler I forbi Keldby Kirke, der er berømt for sine velbevarede kalkmalerier fra 1400-tallet, der skildrer datidens hverdagsliv. Kigger I nærmere på kalkmalerierne, vil I bemærke mange små humoristiske detaljer.
Møn er også kendt for sin lokalt producerede økologiske Møn Is, så hvis I kan lide is, er det et must at smage den. Ruten fører jer til mejeriet, hvor I kan klappe koen, der har leveret mælken, inden I vælger jeres yndlingsis.
Dag 6: Check-ud og Damsholte. ca. 20 km
Efter at have nydt jeres morgenmad og tjekket ud af værelset, anbefaler vi, at I tager på en lille cykeltur for at udforske lidt mere af Møn. Dagens cykelrute fører jer til den lille by Damsholte, hvor vi anbefaler et besøg i Danmarks eneste landsbykirke fra 1743, bygget i rokokostil. Der er en særlig historie knyttet til bygningen af denne kirke, som I kan læse om i jeres turmateriale.
Fortsæt dagens cykeltur forbi den gamle sukkerfabrik, inden I tager en pause og nyder den smukke udsigt over Stege Nor. Tilbage i Stege er det tid til at efterlade de lejede cykler og hente jeres bagage, inden hjemrejsen eller fortsætte jeres videre rejse.
Periode:
01 maj - 31 oktober 2025
Frit valg af startdag (ma-sø)
Overnatning:
Charmerende lejlighed i hjertet af Stege
Priser
Periode: 01.05.2025 - 31.10.2025
Inkluderet i prisen:
Cykler:
Tilføj nogle nætter i København
Tilføj et par ekstra nætter på et godt 3-4* hotel i København før eller efter din Møn-tur.
Vi kan arrangere leje af gode tur-cykler, der kan leveres til dit hotel.
Kontakt os for en pris.
Cykelferie på Sjælland, inkl. København
Det Royale Nordsjælland og København - 7 dage
Cykelferie på Fyn
Det Sydlige Fyn og Ærø - 7 dage
Det Sydlige Fyn og Ærø - 4 dage
Det Sydlige Fyn og Nærliggende Øer Stjernetur - 7 dage
Cykelferie på Møn
Pilgrimscykling på Camønoen - 4 dage
Pilgrimscykling på Camønoen - 6 dage
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes CVR: 37565997 Brostykkevej 61, 2650 Hvidovre, Danmark