Denne tour byder på fleksibilitet, der passer til dit helt eget tempo og ønske om korte eller lange daglige cykeltrapper i det sydfynske område og nærliggende øer. Meget velegnet til familier med børn og dem, der ønsker at have muligheden for lange daglige etapper.
Det sydlige Fyn og nærliggende øer byder på dejlige strande, betagende bakker med en fantastisk udsigt og charmerende landsbyer med hyggelige, historiske kroer.
Du overnatter 6 nætter på et dejligt 4* hotel i Svendborg. Herfra cykler du ud på dine daglige rundture. Ruterne varierer fra 20 til 60+ km, og kan nemt kombineres efter eget ønske.
Dag 1: Ankomst til Svendborg
Din lejede cykel leveres til hotellet søndag formiddag, så du kan hoppe på cyklen og nyde en tur i lokalområdet allerede efter check-in.
Vi anbefaler en gå- eller cykeltur til historiske Svendborg med de små hyggelige brostensbelagte gader og charmerende butikker.
Om aftenen er det tid til at nyde en 3-retters menu på hotellets restaurant (inkl. i turprisen).
Overnatning i Svendborg.
Dagsprogram - Eksempler på daglige etapper:
Dag 2: Opdag idylliske og fredfyldte Thurø - 22 km
Du cykler over Svendborgsund-broen, hvor du fra 35 m over vandet kan nyde øhavet i fugleperspektiv.
Nyd den stille og rolige atmosfære, kun forstyrret af kvidrende fugle, når du cykler gennem skoven til den lille idylliske landsby Troense. Du vil blive forbløffet over de mange smukke velbevarede bindingsværkshuse fra landsbyens storhedstid i det 18. århundrede, da størstedelen af den mandlige lokalbefolkning var sejlere eller skibsbyggere.
Følg ruten ned ad den gamle allé med gamle træer til Valdemar Slot. Her kan du stoppe og nyde en kop kaffe og besøge slottet. Nyd den smukke udsigt til havet fra stranden eller tepavillonen.
Hop på det lille skib "M/S Helge" over til øen Thurø.
Fortsæt din cykeltur ad de stille veje, hvor du passerer marker og gårde. Tag på en lille omvej til en af de mest populære og børnevenlige sandstrande i området. Efter en svømmetur og en is er det tid til at fortsætte dagens etape langs Østersøen tilbage til Svendborg.
TILVALG: Spis middag hjemme hos en lokal familie i Svendborg - læs mere om denne særlige oplevelse nedenfor under priser.
Overnatning i Svendborg.
Dag 3: Ta' på opdagelse på Tåsinge - 27,6 km
Ta' cyklen til den sydlige del af Tåsinge. På denne tur cykler du gennem åbent landskab. På vejen kan du besøge en landmand, der sælger lokale økologiske produkter. På din vej kommer du forbi det specielle stenhus Lille Vejlegården, der engang var hjemsted for den lokale, progressive landmand Søren Lolk, og nu et af de mest fotograferede huse i det sydfynske område.
På Tåsinges sydlige punkt passerer du en stor eng med et rigt fugleliv. Fra fugletårnet kan du se gæs, ænder og vadefugle, der har redder i området.
Tag en pause i Lundby, og hvis du endnu ikke har smagt den berømte danske hotdog, kan du stoppe ved Steff's Place, den lokale hotdog-vogn, før du cykler tilbage til dit hotel.
Overnatning i Svendborg.
Dag 4: Udforsk Sydfyn - 22 km
Nyd en cykeltur langs uendelige æbleplantager, og stop for at smage på lokalproduktionen på en af gårdene. Du vil også passere mange vejbutikker, så sørg for at medbringe lidt kontanter/MobilePay. På noget af strækningen cykler du på et af de gamle jernbanespor, der før i tiden blev brugt til at transportere æbler, der skulle skibes ud i verden.
Næste stop er de lokale producenter af æble og kryddersnaps. Besøg gårdbutikken og få en snak med ejerne, der har vundet flere priser for deres produkter.
Tag en pause ved en af de gode strande og nyd din medbragte frokost og en tur i havet blå. Herefter fortsætter din cykeltur gennem det fredelige landlige sydfynske område.
Overnatning i Svendborg.
Dag 5: Ta' på opdagelse på Langeland - ca. 44 km/65 km
Du cykler over øerne Tåsinge og Siø til Rudkøbing, den største by på Langeland.
Ta' på opdagelse i de små brostensbelagte gader med de charmerende byhuse, butikker, kunstgallerier og caféer.
Besøg den lokale havn, hvor du kan holde øje med den livlige trafik af skibe, lystbåde og den lille færge til Strynø.
Hvis du ønsker en længere cykeltur, kan du følge stjerneruten fra Rudkøbing ud i landskabet på tværs af Langeland, forbi den imponerende herregård Faarevejle, til den lille fiskerby Spodsbjerg med sin populære børnevenlige strand, lystbådehavn og færgehavn. Ved havnen kan du være heldig at få øje på en sæl i havnen.
Overnatning i Svendborg.
TILVALG: Spis middag hos en lokal familie i Svendborg.
Dag 6: Udforsk området nord for Svendborg og besøg Egeskov Slot - ca. 42 km
I dag cykler du ind i landet nord for Svendborg og tilbringer dagen på Egeskov Slot (entré inkl. i turprisen). Egeskov Slot byder på oplevelser for hele familien med nogle af de smukkeste parker i Europa, en stor labyrint, en stor samling af veteranbiler og motorcykler og et spændende museum med jagttrofæer.
Overnatning i Svendborg.
TILVALG: Efter dagens cykeltur slapper du af over en middag hos en lokal familie i Svendborg.
Dag 7: Check-ud og hjemrejse.
Vi kan varmt anbefale at tilføje et par dage i Odense, hvor du kan besøge H.C Andersens museum og fødested, og Den Fynske Landsby. Odense byder også på charmerende indkøbsgader, grønne parker og gallerier. På dit hotel kan du leje en cykel og fx cykle langs Odense å til Zoologisk have.
Periode:
Lørdage (ankomstdag):
Fra 04 maj 2024 - 31. aug. 2024 (seneste ankomstdag)
Overnatning:
Overnatning i komfortable værelser på 4* hotel,
inkl. morgenmad.
Alle værelser har ejet bad/wc.
Priser
Overnatning:
Inkluderede ydelser:
Cykler:
Cykelleje inkluderer en vandtæt cykeltaske, en lås, en pumpe og en cykelhjelm.
Levering og afhentning af cykel:
På dit hotel i Svendborg
Ekstra nætter, Svendborg:
Pris på forespørgsel
Ekstra nætter, Odense:
Pris på forespørgsel
Middag hjemme hos en lokal familie i Svendborg:
Per person: 485,- DKK
Middag hjemme hos Mie og Kevin inkluderer:
Link til flere oplysninger om denne oplevelse.
Cykelferie på Sjælland, inkl. København
Det Royale Nordsjælland og København - 7 dage
Cykelferie på Fyn
Det Sydlige Fyn og Ærø - 7 dage
Det Sydlige Fyn og Ærø - 4 dage
Fyn Rundt, inkl. Odense - 8 dage
Det Sydlige Fyn og Nærliggende Øer Stjernetur - 7 dage
Cykelferie på Møn
Pilgrimscykling på Camønoen - 4 dage
Pilgrimscykling på Camønoen - 6 dage
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes CVR: 37565997 Brostykkevej 61, 2650 Hvidovre, Danmark